Grønland 2014

Grønland

2014

Juni 2014 var jeg i Grønland som censor i teknikfag, på HTX i Sisimiut, som ligger ca. 75 km nord for polarcirklen.

Billedet herunder er Sisimiut´s vartegn fra havsiden,

Præstefjeldet i forgrunden og Kællinghætten i baggrunden.

Turen til Sisimiut.

 

Turen startede mandag d. 16. juni hvor jeg fløj til København, hvor jeg overnattede ved min søster. Her havde jeg en hyggelig aften ned min søster og nevø. Vi fik noget godt at spise(oksemørbrad) og en god vin.

 

Så tirsdag morgen var JYDEN så klar til at komme til Kastrup lufthavn med metroen, hvor han brillerede med at stå på den forkerte side af perronen, men opdagede det hurtig, og fik skiftet ved næste stop.

 

Vel ankommen til Kastrup blev der tjekket ind på flyet (Airbus 320-200) til Kangerlussuaq Lufthavn. Ved gaten mødte jeg Sanne som er gift med Mikkel som var læreren jeg skulde være sensor for. Da jeg landede i Kangerlussuaq fik jeg det første myggestik inden jeg kom ind i toldbygningen, det lovede for en god tur. Efter en kort ventetid hvor jeg fik taget den obligatoriske selfie af vejviseren der står i lufthavnen.

 

Herfra gik turen til Sisimiut i en Dash-7 med en flyvetid på ca.35 min. Her blev vi(Sanne og jeg) hentet af Mikkel og Rene fra skolen. Jeg blev installeret i det nye skolehjem, hvorefter vi kørte til skolen.

 

Resten af dagen gik jeg lidt rundt i byen, en meget hyggelig by med ca. 6000 indbyggere og små 900(2013) slædehunde, hvilket er en halvering på 10 år. Der er kun få af hundene der stadig er inde i byen, efterhånden som de bliver solgt bliver de flyttet uden for byen.

 

Set fra en turists synspunkt er dette en skam, jeg syntes det var hyggelig at se hundene ligge på klipperne mellem husene, men jeg kan godt se at det kan skabe problemer, når en eller flere kommer fri fra lænkerne og løber frit rund i byen, det er jo ikke just skødehunde. Slædehunde er de eneste hunde det er tilladt at have, da byen ligger nord for polarcirklen. Hunde der kommer syd for polarcirklen, må ikke komme tilbage til byen, dette skyldes at men kun vil have den rene race.

Onsdag var jeg med Per ude for at fodre hans hunde, han havde et kuld hvalpe og den ”grønlandske løve” som ses nedenunder på billederne.

 

Om eftermiddagen gik jeg ud af byen og ned langs Kællinghætten. Her havde jeg på et kort set en dobbelt vig, hvor jeg ville ned for at fiske. Stedet levede op til mine forventninger, med fisk jeg fangede en del små torsk op til 2 kg og en pæn stor ulk, desværre ingen fjeldørreder som ellers var gået ud i fjordene.

 

Jeg fik også et voldsomt stort hug, fisken tog et hurtigt udløb på 10m, herefter var det ikke muligt at flytte fisken ud af stedet. Jeg tror det var en helleflynder som lagde sig godt tilrette på bunden. Efter denne tur gik jeg forholdsvis tidlig i seng, for at være klar til at arbejde torsdag og fredag, hvor vi havde 22 elever oppe i teknikfag. Eksamenerne gik godt det var nogle søde og rare elever som alle bestod og de fik alle deres studenterhue på.

Lørdag d. 21. juni var Grønlands nationaldag.

 

Nationaldagen indførtes uden videre den 21. juni 1985, samme dag som det grønlandske flag blev indviet. Ved fastsættelse af nationaldagen overså man fuldstændig den største begivenhed i Grønlands nyere historie, nemlig hjemmestyrets indførelse den 1. maj 1979, som rettelig burde være Grønlands nationaldag. Dagen startede med optog fra rådhuset til kirken, hvor der blev holdt gudstjeneste kl. 1000, jeg stillede mig op til kirken for at få nogle billeder af nationaldragterne.

Om eftermiddagen kom Jesper(lærer på skolen) for at hente mig, vi skulde ud for at fiske.

 

Vi sejlede nordpå op til fjord 1og flyttede senere til fjord 2, hvor Jesper pirkede efter torsk og jeg fiskede med spinder efter fjeldørreder. Jesper havde større succes end mig, han fyldte hurtig en pose med torsk, jeg kunne få ørrederne til at gå efter min spinder og blink, de ville bide på, men fulgte med op til 1-2 meter fra overfladen, hvor de slog fra og gik i dybet igen.

 

Efter en hyggelig tur på havet, tog vi hjem til Jesper for at rense og flå en del af fiskene, derefter tog vi fiskeaffaldet og resten af fiskene med ud til hans hunde som skulde fodres.

Efter et tiltrængt bad tog jeg om til Jesper og fik frisk fanget torsk på grillen, det blev så afslutningen på endnu dejlig dag i sisimiut.

 

Copyright © All Rights Reserved