Bukke- og hjortejagt

Ansager 17. Maj 2000

Efter at have taget riffeltegn og ca. 30 forårs pürschjagter i 1999 uden held, til at komme til skud på en buk, og en uges bukkejagt i Sverige, uden at se noget skudbart vildt, blev det endelig 16. maj 2000.

Søren Thomsen havde inviteret mig med på hans jagt ved Elbæk plantage, hvor han har en dejlig jagthytte. Søren hentede mig mandag d. 15 maj, efter aftensmad kørte vi ud til hytten. Vi fik os installeret i hytten, hvorefter vi gik ud og satte os i hver sin hochsitz, for at se om der var nogle bukke at se, ingen af os så imidlertid nogen. Der efter gik vi ned til engen, her så vi en buk stå ovre på nabostykket, en lille gaffelbuk, som jeg vil skrive mere om senere.

Glade overe at have set en buk gik vi tilbage til hytten, hvorefter vi lagde os til at sove, vækkeuret ringede kl. 400 d. 16. maj, så var det tid til en kop kaffe og en tur på tønden, hvorefter vi gik ud på reviret, Søren skulle stå på ”højen” og jeg skulle side i den ”lille” hochsitz.

Der var en stille sydøstlig brise, så på vej til stederne, gik vi om på den vestlige mark, her så jeg det første dyr, men ikke hvilke køn det var, da Søren ikke så det og gik for hurtig ud på marken og dyret sprang ind på ”krybskytterne´s” stykke mod vest, dog uden at være stødt, så det bjæffede. Søren gik ind på højen, og jeg fortsatte uden om søen. Fri af nogle buske, så jeg et dyr på nabo marken, efter at vi havde set på hinanden i ca. 5 minutter, valgte dyret at springe vest over med en bjæffen. Jeg blev stående i yderligere 3 minutter, hvorefter jeg så samme dyr, løbe ind i skoven med 2 lam, det havde altså været en rå. Jeg så en jæger på stykket, så jeg har ikke været særlig populær hos ham. Kl. 455 var jeg dog på plads i den lille hochsitz, her sad jeg og ventede på skydetid, som var kl. 5.15. Jeg så en gaffelbuk kl. 6.55, men den gik over en sti på 1,5 meter ca. 200 meter væk, og jeg nåede ikke at få riflen op, før det kun var bagenden jeg kunne se, og der ikke var mulighed, for dræbende skud. Søren så ingenting på denne pürsch. Vi gik tilbage til hytten, og skulle til bukketræf i Bramming hos Harry, her var der kun en buk på paraden, det var en pæn gaffelbuk, som Michael havde skudt, på et nyt stykke jagt han havde lejet fra i år.

Om aftenen havde Søren og jeg aftalt, at vi skulle bytte plads, jeg hørte et skud fra Søren kl. 2002, herefter så jeg hen på ham med kikkerten, og kunne ikke forstå at han blev ved med at holde riflen oppe. Ca. 5 minutter efter, så jeg en seksender løbe på marken mod øst, det viste sig at Søren havde skudt blank forbi på samme sted hvor jeg så gaffelbukken om morgenen. Efter dette, så jeg en rå komme gående gennem stykket, og tiden til kl. 20.35 gik hurtig, men så hørte jeg igen skud henne fra Søren, denne gang tændte han en smøg, han havde skudt en stor gaffelbuk, dog i bast.

Vi fejrede Sørens buk nr. 5 indtil kl. 1.30, hvorefter vi gik i seng, der var ikke længe til, at ”vi” skulle op igen. Da vækkeuret ringede, blev Søren liggende i sengen, med den kommentar, at han nok skulle lave kaffe når han hørte skud fra min riffel. Der var en skiftende vind fra sydøst til sydvest og jeg gik ned på engen, og stillede mig i det sydlige hjørne, hvor jeg havde set gaffelbukken, og Søren havde skudt forbi den flotte seksender, da jeg ingenting så indtil kl. 8.15 besluttede jeg mig for at gå tilbage til hytten, her så jeg et dyr springe tilbage mod hytten, men ikke af hvilke køn det var.

Der var ingen morgenkaffe, med den kommentar ”der var ingen skud der vækkede mig, derfor ingen kaffe”.

Om aftenen d. 17. maj ville Søren og jeg til stykket i Eg, men Søren sagde til mig, bliv da her, vi har set både gaffelbukken og seksenderen. Det endte med at Søren kørte og jeg blev, nu var vinden blevet stabil i sydvest, og jeg besluttede at stille mig ved højspændingsmasten mod øst. Søren kørte kl. 18.55 og jeg gik først om på marken mod vest, for at se om der skulle stå en buk, det gjorde der ikke. Så jeg begav mig ned til engen, og fulgte bækken ned på stykket, ca. 10 meter før højspændingsmasten, kikkede jeg rundt for at se, om jeg ikke havde et godt udsyn til den lille remise, jeg kunne beskyde to af dens sider, og ville gå lidt ind bag nogle fyr træer, men da jeg så lige frem, så jeg et dyr kikke lige ned mod mig ca. 75 – 100 meter væk. Jeg satte mig ned på engen, uden at vide om det var en buk eller en rå, jeg fik riffel og stol lagt fra mig, og fik skydestokken sat op. Herefter kikkede jeg over græsset, for at se om dyret var der endnu, det var det, men stadig stirrende hen mod mig, jeg forblev afventende og til sidst begyndte dyret at æde af buskene igen. Herefter fik jeg min riffel op på skydestokken, med et lille ophold, hvor dyret igen kikkede på mig. Spændt på at se gennem kikkerten, så jeg det var gaffel bukken fra gårsdagens morgen, efter at jeg havde konstateret, nu var min første buk foran mig, kom bukkefeberen. Sigtet snurrede rundt, snart foran, snart bagved bukken, mine ben rystede, hjertet slog, og adrenalinet pumpede rundt, to gange måtte jeg tage øjet væk fra sigtet, og puste ud. Tredje gang var der kun en vippen op og ned, en vippen der fulgte min puls, men den antog efterhånden en mere kontrolleret gang, og jeg afsikrede riflen, bukken stod ca. 5 m fra skel så skuddet skulle være hurtig dræbende, så den ikke gik ind på nabostykket mod syd klokken var 19.05.

Jeg skød og væk var bukken, ”hvor blev den af tænkte jeg”, jeg repeterede og blev ved med at sigte på stedet i 2 minutter, herefter tændte jeg en smøg, for dels at kunne få min pulds ned og at bukken kunne få sårfeber og forende. Da jeg havde røget min smøg i tre eller fire kraftig sug, måtte jeg hen for at se om bukken var der, eller om jeg havde skudt forbi, hvilket jeg ikke regnede med.

Bukken lå hvor jeg havde skudt den, med en lidt høj bladkugle (308 W/11,7 g oryx). Skuddet der gik ud lidt højere fremme mod halsen, havde knækket forbindelsen mellem rygsøjle og hals, retningen skyldes at jeg stod lidt lavere end bukken.

Da jeg havde kikket lidt på bukken, og takket den for en dejlig oplevelse, givet den en kvist i munden, og kommet blod i hovedet på mig selv, kom mine bekymringer. Det var det første dyr jeg helt selv skulle brække, jeg hade brækket en rå, men medens Michael brækkede et lam, han havde skudt. Det gik dog godt uden at lave hul på hverken mave eller urinblære, og jeg bar/slæbte bukken tilbage til hytten, desværre tænkte jeg ikke på at hente fotografiapparatet og tage et billede hvor bukken lå. Men jeg tog et af bukken hængende ved hytten, bukken vejede 16 kg. brækket.

Dette var så min beretning, hvor en lille gaffel buk ved Elbæk plantage, gjorde mig til bukkejæger, endnu en gang tak til såvel Søren som bukken.